Forside > Album > 1


En gud, der er algod, alvis og almægtig, må natuligvis også være allestedsnærværende. Så det er Divus Madsen, der ligesom Superman og andre af tegneseriehistoriens Store er sendt hertil fra en fjern galakse.

Divus må tage stilling til alt fra den nye informatik til den gode gamle retskrivning. Og sammen med vennerne Sandra og Kurt hjemsøger han de fjerneste afkroge, fra det Vilde Vesten til Smørum Bavelse.

EGOLAND kender vi allesammen fra vores hverdag, galeanstalt eller ej. Derfor har EGOLAND også siden serien opstod på Informations kultursider i eftersommeren 1984, fået en menighed, der er Divus Madsen værdig. Læsere af alle aldre, professioner og køn lever med i genvordighederne og henvender sig uhæmmet til seriens forpinte ophav med deres meninger og ønsker om verdens gang i seriens ruder.

Det er ikke hver dag, der fødes en ny dansk tegneserie. Og slet ikke hvert år, at det er en serie, der kan diskutere emner som menneskehedens mulige eksistens, skabelsens mysterium og galskabens omslag i guddommelighed eller omvendt - oven i købet i en fra starten fuldt færdig streg, der også er til at grine af.

Med denne første albumudgivelse har den voksende skare af danske egolændinge nu muligheden for at overskue dette lille land i samlet helhed, sort på hvidt.

Søren Vinterberg 1985

-> Stor Størrelse

Udvalgte historier:

'Velkommen til min Verden'
De første striber fra Information. Divus ankommer til kloden.

'EDB anno 1984'
Overlægen opdager fremtiden. Psychosomaten gør sin entre i galehuset.

'Sagosuppe'
Sandra får hjemve. Galehuset drager til barndommens tabte lykkeland.

Pressen skrev:

"....den må vist betegnes som en af de mest opsigtsvækkende danske tegneserier i flere år. Den hører nemlig til det mest fremragende på feltet. Indeholder de kvaliteter man som kræsen tegneseriekikker har krav på: humor, æstetik, sit eget univers (helt bogstaveligt) og sin egen morsomme logik udspændt mellem småfilosofisk pludren."

Jyllands-Posten

"Der er en god portion danske genvordigheder i denne historie, og den holder sig befriende væk fra det fnisende og studentikose... Hér er virkelig en god, grinagtig og aldeles kompetent ny dansk serie. Hurra for det !"

Jannick Storm

EGOLAND 1: 48 sider, 2. oplag, Bogfabrikken 1998, ISBN 87-7297-501-6.
Egoland 1 har været bragt i Dagbladet Information 1985

 

Copyright © 1984 - 2017 Ivar Gjørup 'Olfax'. All rights reserved.

Album Artikler Dagens Stribe DNABC for begyndere Køb album DNABC for begyndere -> Forside